Mere information følger, midlertidig titel
Vil du se Simon Linde og Kristian Frost roaste en email live?
Eller endnu bedre: Skal dit eget nyhedsbrev roastes?
De modige frivillige indsender nyhedsbreve, kampagnemails og/eller signup-pages, som bliver roastet live på scenen.
Det vil sige:
Simon og Kristian tager copywriter-brillerne på og deler, hvilke teknikker og greb de vil tage i brug for at optimere teksterne, sådan at mange flere:
– åbner og læser nyhedsbrevene
– klikker de rigtige steder
– sender faglige kærestebreve retur.
De roaster (som minimum) 3 tekster, og du er garanteret spandevis af lavpraktiske og legendariske copywriting-tips, som du kan tage i brug på egne tekster mettevuns – uanset om du har sendt en tekst ind eller ej.
Så kom med til et … anderledes oplæg sprængfyldt med go’ dynamik og (k)ærlige svirpere.
Kan vi få en afsluttende kommentar fra Kristian og Simon?
Ja: Vi glæder os til at roaste din røv.”
SMS har eksisteret i mere end 30 år. Men betyder det så, at kanalen er oldschool? Nej, langt fra!
SMS er meget mere end hurtige tilbudskampagner. Brugt rigtigt kan kanalen være en aktiv del af kunderejsen og styrke dit eksisterende marketingmix. Det kræver de rette permissions, et godt setup og ikke mindst en forståelse for, hvornår SMS giver mening; alene eller sammen med e-mail.
I dette oplæg viser Søren Guldager, hvordan SMS spiller en vigtig rolle i moderne marketing, og hvordan du får mest muligt ud af kanalen i praksis.
Efter oplægget ved du:
– Hvordan du kommer i gang med SMS uden et stort teknisk setup
– Hvordan du opbygger en liste med SMS-permissions
– Hvordan SMS og e-mail kan spille sammen i moderne marketing
– Hvordan du kan bruge SMS i både kampagner og automatiske flows
– Hvilke nye muligheder RCS bringer med sig.
Du går fra oplægget med konkrete idéer til, hvordan SMS kan spille en stærkere rolle i dit marketingmix.
Niveau: Alle
Præmissen for nyhedsbreve har ændret sig markant de seneste år.
AI ændrer måden, dine modtagere finder, læser og interagerer med dit indhold på. Hvad betyder det for dit nyhedsbrev – og hvad skal du gøre ved det?
Én ting er sikkert: Jo mere AI overtager informationsformidlingen, desto mere værdifuldt bliver nyhedsbrevet i kampen om at skabe og fastholde relationer.
Mens mange virksomheder oplever faldende trafik til deres websites og forsøger at finde deres AI-strategi, er kunderne allerede i gang med at lade AI påvirke, hvilke e-mails der bliver åbnet, læst – eller ignoreret.
Så hvordan tilpasser du dit nyhedsbrev til en ny brugeradfærd i en AI-drevet verden?
I dette oplæg får du indsigt i, hvilke forandringer du skal forholde dig til, hvad du ikke kan kontrollere, og hvor du med størst effekt kan sætte ind i det daglige arbejde, både strategisk og teknisk. Du kommer hjem med en tjekliste på 3 ting, du kan implementere med det samme.
Niveau: Alle
Strategi er ikke der, Emil er stærkest (selvom han engang imellem kommer med en skæv idé).
Til gengæld kender han problemet, der kommer bagefter: strategien ligger klar, alle er enige, og så sker der ikke mere. Ikke fordi den er forkert, men fordi der ikke er timer eller budget til at bygge den. Oversættelserne, billederne, segmenteringen, de flows I egentlig gerne ville have kørt. Det ligger stadig i backloggen fra sidste år.
Det er præcis der, AI flytter noget. Alt det du i dag klikker sammen manuelt, tilpasser template for template, kopierer mellem markeder og retter igennem i sidste øjeblik, kan gøres langt hurtigere sammen med AI. Ikke bare hurtigere, men også bedre, fordi du får tid til det du egentlig ville: skrive skarpere, segmentere finere, teste mere.
Og du behøver ikke kunne kode for at komme i gang.
Emil viser dig eksempler fra virkeligheden hos danske virksomheder, hvor det kører i dag. Ikke for at gennemgå teknikken, men for at vise hvor overraskende lidt der faktisk skal til.
Efter oplægget kan du:
– Genkende hvilke opgaver i din e-mail-produktion der er værd at give til AI, og hvilke der ikke er
– Vurdere hvad AI realistisk kan tage over, og hvad der stadig kræver et menneske
– Koble AI direkte til de værktøjer, du allerede bruger, uden en udvikler eller teknisk knowhow.
– Gå tilbage til dit e-mail-arbejde med et frisk syn på hvordan opgaverne kan løses smartere.
Niveau: Øvede*
*Det bliver ikke hardcore teknisk, men det er en fordel hvis du som minimum bruger AI som chat-funktion i dit daglige arbejde.
Mangler du også et kompas til at navigere efter i en verden med AI, ændret forbrugeradfærd og massive internationale påvirkninger på det danske marked?
Kom med på rejsen, når Matas deler ud af deres (til tider) bittersøde erfaringer med e-mailmarketing i Danmark anno 2026.
Glæd dig til at høre mere om:
– Robotten, der skulle bygge 80% af en mail automatisk
– Hvilken rolle AI spiller i Matas i dag og i fremtiden
– Når kunden går fra impulskøb til taktiske køb, og hvilken effekt det har på Matas’ måde at kommunikere på.
Og så slutter oplægget med en guess-along på Matas’ 10 mest interessante splittest-resultater. Du kan vinde en præmie, hvis du får flest rigtige svar 🔥
Niveau: Øvede
Skal du nogensinde sælge noget via dine nyhedsbreve – fx kurser, foredrag, gå-hjem-møder, holdninger eller blot lysten til at klikke på en knap og læse mere?
Så har du brug for at kunne skrive mails, der sælger. Det er ikke nemt, men det er til gengæld simpelt, når du kender nogle grundlæggende modeller for, hvordan du skruer sådan en mail sammen.
På webinaret her serverer Kathrine 3 af disse mailmodeller til dig, som hun har testet af i både egen forretning og hos kunder.
De tre typer nyhedsmails er:
– Svesken på disken-mailen
– FAQ-mailen
– Lukke-mailen (i to versioner: Den Lange og Den Virkelig Korte)
Du får danske eksempler på de tre mailmodeller undervejs (som du ikke kan google dig til).
Oplægget er mest relevant for dig, der sælger komplicerede vidensprodukter b2b eller b2c eller er ansvarlig for nyhedsbrevene i en videnstung organisation – privat eller offentlig. Det er knap så relevant, hvis I sælger dimser – så skal du i hvert fald selv oversætte modellerne til din egen kontekst efter oplægget.
Niveau: Alle
Hvordan får man et teknisk B2B-produkt med lange og komplekse beslutningsprocesser til at fylde i indbakken, uden at nyhedsbrevet ender som endnu en salgsmail?
Det er præcis den opgave, Peter Lund Andersson har arbejdet med hos Tantec, der udvikler plasma- og coronaløsninger til overfladebehandling, hvor han med en kombination af email marketing og thought leadership har været med til at vækste virksomheden på det amerikanske marked.
I oplægget deler han konkrete erfaringer med, hvordan email marketing kan udvikles fra traditionel produktkommunikation til en strategisk kanal for thought leadership.
En kanal, hvor virksomhedens ekspertise, eksperter (interne og eksterne) og erfaringer omsættes til relevant indhold, der styrker troværdigheden og holder virksomheden top of mind gennem en lang købsrejse.
Peter giver et ærligt indblik i processen, de valg der er truffet undervejs, og hvordan man arbejder med at finde de gode historier internt. Han kommer ind på balancen mellem faglig værdi og kommercielle budskaber – og på, hvorfor de bedste nyhedsbreve i et B2B-marked ikke nødvendigvis er dem, der forsøger at sælge.
Undervejs deler han resultater, modtagerrespons og de formuleringer, der kan skabe dialog og værdifuld feedback, uden at nyhedsbrevet bliver for salgsorienteret.
Oplægget henvender sig til dig, der vil inspireres til en langsigtet e-mailstrategi, hvor nyhedsbrevet bliver mere end blot endnu en kampagne i indbakken; særligt hvis du arbejder med komplekse produkter og lange beslutningsprocesser.
Niveau: Øvede
Du har knoklet på den perfekte emnelinje, kæmpet med en drillende blok i dark mode og en CTA, juridisk afdeling overhovedet ikke var vild med. To klik med musen og mailen er endelig afsted.
Bare for at ende i spam, sammen med en reklame for kosttilskud og en særdeles tvivlsom rabatkode.
Skønt.
Deliverability er det ord, alle nikker genkendende til på møder, men som stort set ingen almindelige mennesker forstår. Det gør vi bod på her! 45 minutters menneskesnak, nul serverdiagrammer, og en underviser, som lover at oversætte alle de fancy termer.
Sammen kommer vi omkring, hvorfor jeres mails forsvinder ud i den blå luft, hvad SPF, DKIM og DMARC egentlig er (spoiler: Ikke en trio fra Star Wars), og gennemgår de nye benhårde krav fra Google, Microsoft og Apple. Krav, som betyder at jeres mails kan blive afvist, hvis I ikke har styr på sagerne. Ikke sendt til spammappen, men bare sådan…væk.
Du går herfra med:
– En teknisk tjekliste til mandag morgen (og et par fancy fraser, du kan sende til IT)
– Styr på de elementer, du selv kan arbejde med, så din mail havner i indbakken
– Tips til værktøjer, som kan hjælpe dig holde styr på performance
– Styr på de vigtigste KPI’er og hvordan du arbejder med dem
Niveau: Alle
Mette Will | Marketing by Will ApS | hej@mettewill.dk | Telefon 60 16 70 21 | CVR: 42496502