Sandie lavede copywriting før hun vidste hvad det var.
I dag arbejder hun som selvstændig tone of voice-dame, messaging-nørd og copywriter, i sin virksomhed sandie in neverbland *wink wink* hvor hun hjælper kedelige B2B og SaaS virksomheder med at lyde interessante. Du ved, så de bliver set, husket og valgt.
Hun turnerer også landet rundt for at holde oplæg (før omtalt som ‘show’) om ikke-kedelig markedsføring.
Hun har bullshit-allergi, er en uhelbredelig psykologi-nørd og når hun skal prale, namedropper hun virksomheder som HK, Dinero og IDURA.
Derudover…
Sandie har været restaurantchef i Tivoli, tjener hos Nordisk Spisehus i Aarhus og bartender i Slagelse. Som 9-årig deltog hun i DM i klatring for voksne, hun er svært glad for Blomme i Madeira og er sjov-ish.
Og hun har selv skrevet denne tekst.
