De grundlæggende regler for e-mail markedsføring er klare, og overtrædelser straffes hårdt.
Alligevel er det svært for mange virksomheder at få 100% styr på, hvordan de kan markedsføre sig på mail uden at overtræde spamforbuddet i markedsføringsloven.
Ingen kender vist reglerne og tolkningen af dem bedre end dem, der er ansvarlige for, at reglerne bliver overholdt.
Derfor har vi inviteret Forbrugerombudsmanden til at holde et oplæg om spamreglerne og spamvejledningen. Institutionen sender Julie Farø Jakobsen, som behandler sager på spamområdet.
I oplægget gennemgår Julie de regler, du som virksomhed skal have styr på, hvis du sender mails med markedsføring. Oplægget inddrager løbende Forbrugerombudsmandens seneste praksis på området.
Du bliver klogere på:
• Hvornår en henvendelse er spam
• Hvornår en henvendelse er en lovlig servicemeddelelse
• Hvad der skal til for at et samtykke er gyldigt
• Hvornår du lovligt kan sende markedsføring uden et samtykke
• Hvornår spamforbuddet gælder på sociale medier
• Hvad du risikerer, hvis du overtræder spamforbuddet
Der vil være mulighed for at stille enkelte spørgsmål om spamreglerne.