Christian er CPO og medstifter af bureauet Segmento. Hans CV har titler som fx foredragsholder og “Crazy Segmentation Nerd”, som han blev kaldt til Masters of E-mail Marketing i 2023.
Christian går gerne de ekstra fem mil for en kunde, og er villig til at løse enhver teknisk problematik, for som han siger:
“Næsten alt er muligt – og hvis jeg ikke ved hvordan, så finder jeg ud af det!”
Som e-mail marketing nørd har Christian de seneste 3 år arbejdet intensivt med tekniske opgaver inden for hardcore segmentering,
kunderejseoptimering, databerigelse og indsamling i forskellige systemer, løsninger, flows og kampagner.
Segmento har en vision om at lave segmenteret markedsføring for førende B2C- og B2B-virksomheder på en ordentlig måde, hvor der tages hensyn til relevant, personaliseret og konverterbar markedsføring, der giver mening for både virksomheden og deres abonnenter.
Blandt Segmentos kunder finder du kendte virksomheder som Luksusbaby, Hollywood Browzers, Decofarver, Havanna Shoes, Labelless Media, Dermaspace, Phenumb Copenhagen og mange andre.
Når Christian er på scenen, kan du forvente en overflod af praktiske og profitdrevne eksempler, nye og spændende ideer samt et tårnhøjt energiniveau.