Nemlig.com har gennem hele 2024 arbejdet intensivt med at integrere AI i deres e-mail marketing-strategi. Dette arbejde har inkluderet en række strukturerede splittests og eksperimenter, hvor AI-genereret indhold er blevet sammenlignet med både regelbaseret og manuelt oprettet indhold.
Som en del af deres site, der tilbyder over 9.000 dagligvarer og måltidskasser, har Nemlig.com også udviklet et omfattende opskriftsunivers. Her kan kunder let lægge varerne fra opskrifterne i indkøbskurven, med mulighed for at vælge mellem fx økologiske varer og favoritter.
I januar 2024 lancerede Nemlig.com en ny version af deres ugentlige madplan. I stedet for én madplan sendt til alle, kan modtagerne nu angive deres præferencer og modtage en personligt tilpasset madplan to gange om ugen. Dette har skabt en langt mere målrettet og relevant kommunikation til kunderne.
I løbet af hele 2024 har der været stort fokus på at teste og udvikle konceptet med AI. Splittests har været en central del af processen, hvor både AI-genereret indhold, regelbaseret indhold og statisk indhold er blevet afprøvet og sammenlignet. Disse tests har givet værdifuld indsigt i, hvordan AI kan skabe mere engagerende og effektive e-mails.
Adrian Kaule, Head of Sales, Marketing, Product & UX hos Nemlig.com, præsenterer konkrete resultater og erfaringer fra dette års arbejde med splittests.
Torben Rasmussen fra Yulsn besvarer praktiske og tekniske spørgsmål om implementeringen, som er blevet udført i et samarbejde mellem Yulsn Marketing Cloud, OpenAI, Raptor og Salesforce.